Er du kommet i den uheldige situation, at du har mistet en eller flere tænder, så kan problemet løses med implantater. Vi kan hjælpe dig, uanset om du kommer med de højeste æstetiske krav til erstatning af en fortand, eller om der er tale om en manglende kindtand, der giver dig manglende tyggefunktion.
Har du et ønske om en implantatbehandling, vil du blive mødt af tandlæge Michael Kristensen, der udfører alle implantatbehandlinger i Aarhus Tandcenter. Michael har høstet flere internationale anerkendelser for sit arbejde. Han har fået 8 cases udgivet internationalt i implantatmagasinet Starget. Af verdens største implantatproducent, Straumann, er han udvalgt som “Global Expert”, og Aarhus Tandcenter er “Center of Excellence”. Michael er indtil nu den eneste tandlæge i Europa til at lave instruktionsvideo for netop Straumann.
Så du er i meget erfarne hænder hos os.
Har du mistet en (hel) tand, kan du få et tandimplantat som erstatning herfor. Et tandimplantat er en kunstig tandrod, som er fremstillet af titan. Titan har den egenskab, at det går i forbindelse med knoglevævet og på den måde låser sig selv fast næsten som en naturlig tandrod. Et tandimplantat opereres ind i kæben, hvor du mangler en eller flere tænder. Efter operationen, når såret er helet, kan implantatet enten forsynes med en porcelænskrone, en tryklås til en protese eller bære en fast tandbro. Fordelen ved et tandimplantat er, at du får en løsning, der nøjagtig ligner og føles som dine naturlige tænder.
Efter 1-2 måneder er det groet fast i kæben og klar til at blive belastet med en tandkrone, tryklås eller tandbro – afhængigt af behovet. Er det fortanden, der bliver behandlet, indsætter vi selvfølgelig, af kosmetiske årsager, enten en midlertidig plastkrone eller limer en plasttand eller en plastbro på nabotænderne, mens vi venter på kæbens heling. Er der tale om, at alle tænder må erstattes, kan vi allerede sætte en ny tandbro ind på samme dag, som implantaterne indopereres – det kaldes populært ”tænder på en dag” eller ”tænder på en time”. Selve operationen af implantatet er udramatisk og skånsom og tager sjældent mere end en time.
Når helingstiden på 1-2 måneder er gået, tager vi et aftryk til tandkronen, som sendes til vores tandteknikere, der fremstiller enheden i løbet af 14 dage. Det tager ca. 30 minutter at montere tandkronen på implantatet i munden.
I nogle tilfælde kan vi helt undgå at skære og sy tandkødet. Med udgangspunkt i en CT-skanning kan vi planlægge operationen på computeren og indsætte implantatet i den korrekte position uden at bøje tandkødet til side. Ved hjælp af en skinne, der placeres i munden, fremstillet efter computermodellen, kan implantatet placeres i den helt korrekte position uden at skære og sy. Fordelen ved en CT-skanning er ydermere, at vi kan danne os et billede af, om der er knoglemasse nok til at sætte implantatet i, eller om det skulle være nødvendigt at genopbygge knoglemasse.
I udvalgte tilfælde kan vi sætte implantatet i, samtidigt med at vi trækker den dårlige tand ud – og i bedste fald lave en tandkrone samme dag. Så slipper du for at gå tandløs i mellemtiden. Denne mulighed kan også benyttes, såfremt alle tænder er dårlige og skal fjernes. Her kan vi lave en ny fast tandbro samme dag.
Hvis du har mistet en tand, er det vigtig, du får den erstattet. At mangle tænder har både en indvirkning på den måde du tygger og snakker på, dit bid samt for dit udseende og smil og dermed også din livskvalitet.
Vi får gentagne gange henvendelser fra patienter, der har mistet en tand og gerne vil have erstattet den med en såkaldt stifttand. Der er dog tale om en misforståelse, for stifttanden kan kun anvendes, hvis roden stadig eksisterer. Reelt set er der tale om en krone med en stift, der bliver limet ned i en rod. Derfor, hvis tanden og roden ikke eksisterer mere, er implantatet den bedste erstatning herfor.
Det er dejligt at kunne smile til andre – uden flovhed.
Og jeg vover den påstand, at det ikke umiddelbart kan ses, at jeg har protese.
Da jeg som 62-årig gik på efterløn i 2007, var der blevet tid til at få gjort noget ved mine tænder – eller resterne af mine tænder, må man vist sige.
Jeg var klar over, at jeg havde stærkt fremskreden parodontose. Fortænderne i overmunden var allerede røget og erstattet af en protese-bro, der var hægtet på hjørnetænderne med metalbøjler. Men også hjørnetænderne var ved at blive løse pga. paradontose i tandkødet. Det var ubehageligt og så ikke godt ud. Hjørnetænderne lignede efterhånden et par Dracula-lignende hugtænder.
En grundig undersøgelse der afslørende, at det, jeg havde, ikke var til at bevare. Jeg ville bare komme til at døje endnu mere med det i resten af mit liv, sagde tandlægen.
Michael Kristensen anbefalede derfor en total rydning af mine tilbageblevne tænder i både over- og undermund. Efterfulgt af fire indopererede implantater i overgummen som basis for en fastskruet bro. Plus to implantater i undergummen, hvorpå protesten kunne sættes fast i tryklåse.
I dag – tre år efter – er jeg meget glad for, at jeg fulgte tandlægens anbefaling. Det har forbedret min livskvalitet betragteligt og gjort seniorlivet til en ren fornøjelse. Slut med dårlig ånde og goddag til et godt tyggeapparat.
Hvert halve år går jeg til kontrol hos tandlægen. Hver anden gang – det vil sige en gang om året – bliver overmunden skruet af, så det hele kan tjekkes grundigt.
Ivar Rønsholdt
Vi er altid at finde et sted nær dig.