Behandling

Parodontitisoperation

Hvis vi med den almindelige parodontitisbehandling ikke kan opnå helt sunde tandkødsforhold, det vil sige, at der fortsat findes dybe tandkødslommer med betændelse efter grundige tandrensninger, og du som patient holder perfekt rent, kan en parodontitis-operation være løsningen.

For nørden

Du vil møde tandlæge Peter Dahl-Rasbech, der har parodontitis-behandling som sit primære faglige felt og udfører alle operationer i Aarhus Tandcenter. For at kunne opnå optimale resultater med operationen vil der blive brugt de mest avancerede instrumenter og moderne kirurgiske teknikker under strengt sterile forhold. Peter arbejder dagligt på at skubbe til, hvad der er muligt at opnå med parodontal kirurgi til glæde for dine tænder.

Operationen giver mulighed for at få et visuelt overblik over rodoverfladen og rense roden i de områder, der ellers ikke er mulige at komme til grundet tand og tandkødets anatomi. Samtidig foretager vi en tilretning af tandkødet for at gøre det nemmere for dig at holde rent efterfølgende. Med en parodontitisoperation sikrer vi, at din tand får en bedre langtidsprognose. Behandlingen udføres meget skånsomt og smertefrit, og de fleste patienter har meget få symptomer/smerter efterfølgende. Typisk tager patienten smertestillende seks timer efter operationen og ellers ikke.

Under lokalbedøvelse og total smertefrihed foldes tandkødet minimalt til side, så vi kan kigge direkte ind på roden. Roden renses og knogleniveauet omkring tanden vurderes med henblik på, om der skulle være behov for enten en genopbygning eller blot en justering. Der er mulighed for knoglegenopbygning med kunstig knogle og knoglestimulerende gel og/eller membraner. Derefter sys tandkødet omhyggeligt tilbage på plads. Behandlingen tager ca. 1-1½ time afhængigt af antal berørte tænder. For at beskytte tandkødet må der ikke børstes på tandkødet de første 1-2 uger, og herefter med en speciel blød børste og bløde mellemrumsbørster. Der skylles i 4-5 uger med Klorhexidin for at bekæmpe bakterier.

Trådene, der sys med, fjernes efter 1-2 uger, og der laves kontrol efter 4-5 uger. Alle parodontitisoperationer foretages af tandlæge Peter Dahl-Rasbech. Forarbejdet med den almindelige parodontitisbehandling foretages af vores tandplejere. Du får inspiceret roden og genetableret sunde forhold omkring tanden. Tandkødslommen formindskes og betændelsen forsvinder.

Da noget af tandkødet fjernes, vil det ofte gøre mellemrummene mellem tænderne lidt større og tandhalsene lidt længere. Derved kan der være en kosmetisk ulempe ved behandlingen (alternativet er, at du mister tanden), og tænder kan i en kortere periode være mere følsomme for kulde. Når der er opnået sunde forhold, kan man lave en kosmetisk behandling for at lukke mellemrummene, hvis du for eksempel er blevet behandlet mod parodontitis ved fortænderne. Derudover skal du naturligvis fortsat være meget omhyggelig med din hjemmetandpleje for at undgå, at bakterierne får overtaget igen, og der igen udvikles parodontitis.

Book din tid hos os allerede i dag

BOOK DIN FØRSTE TID
ELLER RING: +45 86 19 17 11

3 klinikker fordelt i hele Aarhus

Vi er altid at finde et sted nær dig.