Maibritt Bjørnsen

Tandlæge

Tandlæge i Aarhus C

Om mig

Hej, mit navn er Maibritt. Jeg er gift med min mand, Jeppe, og sammen har vi 3 børn.

Jeg er uddannet fra Aarhus Tandlægeskole i 2016, og har siden arbejdet i privat praksis.

Jeg har en bred klinisk erfaring og udfører alle former for almindelig tandbehandling, med særlig interesse for behandlinger med plast - og keramik.

Jeg elsker virkelig at trække i kliniktøjet og gå på arbejde, hvilket tydeligt skinner igennem i mit møde med både mine patienter og kollegaer. Som tandlæge får jeg hver dag mulighed for at kombinere høj faglighed og godt håndværk. At bruge mine hænder og være kreativ giver virkelig en stor tilfredsstillelse og arbejdsglæde, og også derfor lægger jeg stor vægt på, at mit arbejde er udført med omhu og ordentlighed.

Hvad lægger jeg vægt på?

Jeg lægger vægt på at give alle en god og tryg oplevelse. For de fleste er et besøg ved tandlægen noget, der bare skal overstås, og for nogle også noget der kan give lidt ondt i maven. Derfor bestræber jeg mig altid på at møde det enkelte menneske med omsorg og empati. Det giver en kæmpe glæde at kunne hjælpe patienter godt igennem deres tandbehandling, og give hver enkelt patient det smil, de drømmer om.

Hvad kan du forvente, når du sidder i stolen?

Du kan som patient forvente altid at møde mig med et stort smil på læben og et smittende positivt humør.

Jeg arbejder struktureret og med et godt overblik og sørger altid for at tage dig i hånden og føre dig trygt igennem behandlingen. Det gør jeg ved at bruge tilstrækkelig med tid på at fortælle og forklare, både inden, under og efter en behandling, så jeg sikrer mig, at du er velinformeret og tryg ved det der skal ske.

Book din tid hos os allerede i dag

BOOK en TID
ELLER RING: +45 86 19 17 11