Her hos os ved vi, at der altid er mindst to ting man mangler når man er studerende: kaffe og penge.
Derfor kan alle, der modtager SU – eller er SU-berettigede – få 10% rabat på alle frie ydelser, som ikke er fastlagt af Sundhedsstyrelsen.
Og selvfølgelig er du altid velkommen til at snuppe en god kop kaffe to go med på vejen, når du har været forbi.

De frie ydelser er behandlinger som fyldninger, kroner, broer, rodbehandling, implantater, operativ fjernelse af visdomstænder, bedøvelse og tandblegning. Der findes også behandlinger, der er såkaldte faste ydelser – her er priserne fastsat af Sundhedsstyrelsen, og derfor kan vi ikke give rabat på disse.
Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, er der endnu flere penge at spare alt efter hvilken gruppe du er med i. Meld dig ind med det samme her https://www.sygeforsikring.dk/indmeldelse.
De regelmæssige tandeftersyn er faste ydelser, som betyder at prisen er fastsat af Staten. Denne pris er ens på alle tandklinikker i Danmark. Vi ved godt man meget hellere vil hygge sig med sine venner eller bare nyde livet som studerende, men husk nu på, at hvis man glemmer de regelmæssige eftersyn, så kan det være man ender med at have så store tandproblemer at det bliver en dyr regning at betale.

Ved du for eksempel godt, at et komplet tandeftersyn, hvor du får tjekket om alt er okay, og der bliver taget et par røntgen billeder hvis der er behov for det, koster dig kun ca. 367 kr. En tandrens koster 240 kr oveni, og vi anbefaler altid at man kommer 1-2 gange om året for at få sine tænder og mund tjekket. Det vil sige du betaler ca. 50 kroner pr. måned om året for at vi holder øje med din mund og tænder, hvis du får 1 tandeftersyn pr. år.
En ting er dog de løbende tandkontroller – en anden er, hvis du skal have lavet større indgreb, som eksempelvis fjernelse af en visdomstand. Mange af denne type opgaver, er ikke under offentlig regulering, hvilket betyder at vi som tandlæger selv kan fastsætte priserne. Derfor kan vi give dig 10% i studierabat
Skift til os med det samme, så hjælper vi dig med at få en sund mund med flotte tænder der holder hele livet. Vi laver altid en prioriteret behandlingsplan til dig, så det passer præcist til dit behov, tid og økonomi.