Tandlæge
Hej- Jeg hedder Malte.
Jeg er far til Ellinor og Dagmar, kæreste med Marie-Louise og er ansat tandlæge ved Aarhus Tandcenter siden august 2018.
Som tandlæge har jeg erfaring indenfor alle områder af almindelig tandbehandling, men har de sidste år arbejdet med fokus på flotte, holdbare restaureringer samt planlægning og tilrettelæggelse af gode behandlingsforløb.
Samtidig afholder jeg kurser for andre tandlæger i fremstilling af plastfyldninger landet over.
Jeg lægger vægt på kvalitet og godt håndværk, åbenhed og god kommunikation. Tandbehandling er bedst, hvis det ikke gør ondt og lettere med en god relation mellem patient og behandler. Derfor lægger jeg vægt på at informere, afstemme forventninger og sikre god lokalbedøvelse inden behandlingen går i gang. Jeg har en rolig hånd og sørger for, at du kan føle dig tryg i tandlægestolen hos mig. Jeg lægger vægt på at løse alle opgaver, store som små, med fokus på, at det skal holde i mange år fremadrettet.
Jeg er ansvarsfuld og rolig. Ved undersøgelser eller forud for behandling vil jeg altid tilbyde dig min ærlige, professionelle mening og rådgivning. Jeg lytter til dine behov og ønsker og vil, så vidt det er muligt og hensigtsmæssigt, altid forsøge at imødekomme disse. Jeg sætter pris på god kommunikation og tager altid telefonen eller ringer tilbage, hvis du har et spørgsmål. Intet er for småt og intet er for stort. Jeg vil altid sørge for, at behandlingen bliver behagelig og resultatet så godt som muligt.
En behagelig og udramatisk tandlægeoplevelse. Du kan forvente smertefri behandling af højeste kvalitet. Jeg sørger for, at du har fået løst det problem, du er kommet med bedst muligt. Godt tandlægearbejde kræver god tid, og derfor bestræber jeg mig på at afstemme den afsatte tid bedst muligt, så vi undgår stress og jag. Uanset hvilket humør du kommer ind ad døren med, vil jeg gøre mit for, at humøret er højt og stemningen god, når vi er færdige – om det er en halv, en hel eller to timer senere.
Jeg gør meget ud af at informere om, hvad der skal foregå inden behandlingsstart samt undervejs i behandlingen, hvis du ønsker det, så du kan følge med. I min tandlægestol har du altid kontrollen, så dine behov kan tilgodeses undervejs. Et godt behandlingsforløb er i mine øjne et samarbejde. Du får en omsorgsfuld og grundig behandling, uanset om du kommer for at få helt nye tænder eller blot har knækket hjørnet af en tand.
2016: Tandlæge ved Aarhus Universitet
2016: Kursusforløb med Tandlægeforeningen i almen privat praksis
2017: Kursus Aftagelig protetik
2017: Kursus Håndtering af den medicinsk kompromitterede patient
2017: Kursus Førstehjælp
2018: Straumanns grundkursus i implantologi
2018: Kursus Æstetiske restaureringer og rekonstruktion efter slid med Thomas Sealey og Alina Ruzanova
2018: Kursus Teleskopprotetik
2019: Dentanet symposium med Pasquel Venutil
2019: Kursus Succes Stairs med Maciek Czerwinski
2019: Kursus Anatomiske fyldninger med Mindaugas Kudelis
2019: “Practical Occlusion” v. Michael Melkers
2019: “Bioclear Certfication – Posterior" v. Johan Hagman
2020: THE SHOULDERLESS REVOLUTION v. Maciek Czerwinski
2020: “Advanced Treatment Planning” Dr Lincoln Harris
2021: Forma® Injektion Teknik - F.I.T.”
2021: “Bioclear virtuel hands-on" v. David Clark
2022: “Occlusion Simplified and Managing Vertical Dimension” v. Dr Lincoln Harris
2022: Mastering Anterior Composites v. Newton Fahl
2022: "Direct anterior composites, non-invasivebiomimetic aesthetic dentistry" v. Joan Gubau Mach
2022: “Endodonti - Live” v. Kristian Illemann
2023: "Fast protetik - en klinisk guide til valg af materialer og fremstillingsmetoder” v. Bjarni E. Pjetursson, Irena Sailer & Vincent Fehmer
2023: "Comprehensive core anterior/posterior hands-on 5-day course" v. David Clark