Sofie Thybring

Tandpleje

Tandlæge i Aarhus C

Om mig

Hej,

Mit navn er Sofie. Jeg er uddannet tandplejer fra Aarhus Universitet i 2020. I min tid som tandplejer har jeg arbejdet i privat praksis, og jeg blev ansat ved Aarhus Tandcenter i 2021.

På klinikken vil du typisk møde mig til dit regelmæssige tandeftersyn, hvor jeg bl.a. foretager en grundig undersøgelse og diagnostik af dine tænder og tandkød samt omhyggeligt vejleder dig i, hvordan du bedst muligt kan pleje dit tandsæt med målet om at forebygge tand- og tandkødssygdomme. Desuden foretager jeg tandrensninger, forebyggende cariesbehandling samt parodontitisbehandlinger. Jeg anser det som min fornemmeste opgave at skabe trygge rammer for dit tandeftersyn gennem en åben og ærlig dialog, nænsomhed samt smertefrihed. I min behandling vil jeg altid tilstræbe at imødekomme dine forventninger, ønsker og behov, så du føler dig set, hørt og forstået.

Jeg ser frem til at tage imod dig på klinikken samt tage kærligt hånd om dig og dit tandsæt.  

Hvad kan patienten forvente, når han/hun sidder i stolen hos mig?

Som tandplejer brænder jeg for den forebyggende tandpleje, og jeg lægger stor vægt på ordentlighed og grundighed. I min behandling vægter jeg i høj grad en god kommunikation, at møde den enkelte patient i øjenhøjde samt en positiv, tillidsvækkende og professionel tilgang. I stolen vil du kunne forvente at blive grundigt informeret gennem hele behandlingen samt aktivt inddraget - både i form af åben dialog om eget tandsæt og behandlingsforløb samt instruktion i vedligeholdelse og hjemmetandpleje tilpasset netop dine tænder og tandkød. Jeg vil spørge ind til dig undervejs og sikre mig, at du føler dig tryg og godt tilpas, og jeg vil altid behandle dig med gensidig respekt. Du vil ligeledes kunne forvente en behandler med let til smil, en snert af perfektionisme og et positivt og nærværende sind.

Ved hvert eftersyn sætter jeg altid god tid af, idet jeg ikke ønsker at gå på kompromis med den høje faglighed og kvalitet i mit arbejde. Der skal være ro, tid og rum til spørgsmål, grundig vejledning samt evt. anlæggelse af bedøvelse ved ønske om smertefrihed. I mit tandplejervirke har jeg et højt ønske om at hjælpe dig til at sikre din tandsundhed gennem hele livet med fokus på nærvær, tillid og grundighed. Af den grund sørger jeg ligeledes for at holde mig opdateret på den nyeste viden inden for den tandfaglige verden gennem jævnlig og aktiv deltagelse i kurser samt sparring med kollegaer.

Uddannelse & kurser

2020: IOOS, Aarhus Universitet, Professionsbachelor i Tandpleje

2021: NHD, Aalborg - "To dages praksisrelevant hands-on kursus: Omkring et bid med slid - Minimal invasiv behandling af slid og erosion"

2021: Colgate, Aalborg - "Caries, risikovurdering, diagnostik og behandling"

2021: Journalføringskursus, Aalborg

2021: Akutte situationer og førstehjælp, Aarhus

2022: Talenthuset, Aarhus -  "Kommunikation og relationsdannelse"

2022: Dentsply Sirona, Aarhus - "Periimplantitis - Ætiologi, behandling og langtidsprognose"

2022: Førstehjælp i Tandlægepraksis v. Jan Tagesen

2022: Symposium, København - "Periimplantitis - fra en kirurgisk, protetisk og parodontologisk vinkel"

2022: Colgate, Aarhus - "Diabetes og Oral sundhed - med særligt fokus på caries og parodontitis"

2023: Plandent, Aarhus - "Hands-on kursus: Burnished Calculus - 10 typiske fejl du bør undgå i din depuration"

Book din tid hos os allerede i dag

BOOK en TID
ELLER RING: +45 86 19 17 11