Behandling

Bidbehandling

Kan du nikke ja til en eller flere af følgende scenarier? Dine tænder bliver mere og mere slidte og skæve. Du er ked af dit smil. Du har hovedpine. Det knækker i dine led.Din kæbe sætter sig fast eller går af led. Du er træt i ansigtsmuskulaturen. Du har ømme tænder. Dine tænder og fyldninger knækker. Du kan ikke finde hvile i biddet. Så vil du med stor sandsynlighed have glæde af, at jeg kigger på dit bid.

Hvad er bidbehandling?

Har du gener fra dit bid, såsom spændinger i kæben, kliklyde, ømhed eller slid på tænderne, kan en bidbehandling være løsningen. En bidbehandling har til formål at skabe optimale forhold mellem tænder, kæbeled og muskler, så hele tyggeapparatet arbejder harmonisk sammen.

Når biddet fungerer optimalt, overbelastes hverken tænder, kæbeled eller muskler. Det betyder, at tænderne holder sig pæne og funktionelle i længere tid, risikoen for slid og skader mindskes, og gener som spændinger, smerter eller klik i kæben kan reduceres eller helt forsvinde. Med den rette bidbehandling har du derfor mulighed for at bevare sunde og velfungerende tænder – og få mere komfort i hverdagen.

Hos Aarhus Tandcenter udføres bidbehandling primært af tandlæge Anne-Marie Bojer, som har stor erfaring med bidfunktion, kæbeledsproblematikker og helhedsorienteret behandling af tyggeapparatet.

Oplever du spændinger, klik i kæben eller tandslid? Så anbefaler vi, at du booker en bidfunktions konsultation, så vi kan vurdere dit tyggeapparat og finde den rigtige løsning til dig. Du kan booke online her.

Hvordan foregår en bidbehandling hos tandlægen?

En bidbehandling starter altid med en grundig undersøgelse af bidfunktionen. Her gennemgår vi hele dit tyggeapparat – tænder, kæbeled og muskler – og taler med dig om dine symptomer, gener og oplevelser i hverdagen. Det er vigtigt for os at forstå både dine tænder og dig som patient.

På baggrund af undersøgelsen vurderer Anne-Marie Bojer, om en bidbehandling kan hjælpe dig, og der udarbejdes en individuel plan, som er tilpasset netop dine behov og ønsker. Behandlingsplanen kan bestå af én eller flere tiltag, alt efter problemets karakter.

Det kan fx være:

  • Grundig information og forklaring på dine symptomer
  • Øvelser til afspænding af kæbemuskulaturen
  • En bideskinne
  • Let justering (beslibning) af tænderne
  • Genopbygning af tænder med plast eller porcelæn
  • Tandregulering eller en kombination af flere løsninger

Vi tilstræber altid at gøre så lidt som muligt – men så meget som nødvendigt, og først efter grundig dialog med dig.

Vil du have klarhed over, hvad der ligger bag dine gener? Book en bidfunktions konsultation hos Aarhus Tandcenter, så Anne-Marie kan vurdere dit bid og lægge en plan sammen med dig.

Spændinger i kæben – dit bid kan være årsagen?

Mange oplever spændinger i kæben uden at være klar over, at biddet kan spille en afgørende rolle. Hvis tænderne ikke mødes hensigtsmæssigt, kan det føre til en konstant overbelastning af kæbemusklerne.

Denne overbelastning kan vise sig som:

  • Spændinger i kæben
  • Ømhed i ansigt og tindinger
  • Træthed i kæben
  • Hovedpine
  • Ubehag ved tygning

Når kæbespændinger skyldes bidproblemer

Hvis biddet er uhensigtsmæssigt, vil kæbemusklerne ofte forsøge at kompensere. Det kan føre til, at musklerne arbejder mere, end de er beregnet til, hvilket over tid kan give spændinger og smerter.

Mange patienter bliver overraskede over, hvor stor en forskel en justering af biddet kan gøre – både for spændinger i kæben og for gener andre steder i hovedet og ansigtet.

Er du i tvivl om, hvor dine spændinger kommer fra? Book en bidfunktions konsultation, så vi kan finde årsagen og forebygge yderligere belastning af tænder og kæbeled.

Kæbespændinger og bid – hvornår er behandling relevant?

Det er relevant at få undersøgt dit bid, hvis du:

  • Ofte har spændinger eller ømhed i kæben
  • Oplever hovedpine uden klar årsag
  • Har træthed i kæben ved tygning
  • Skærer tænder eller presser tænder
  • Oplever kliklyde eller ubehag i kæbeleddet

En bidbehandling handler ikke kun om tænder – men om hele samspillet i tyggeapparatet.

Du behøver ikke vide på forhånd, hvad problemet er. Det finder vi ud af sammen ved en bidfunktions konsultation.

Biddets betydning for kæbens funktion

Biddet har stor betydning for, hvordan kæbeled og muskler arbejder. Et velfungerende bid sikrer, at belastningen fordeles jævnt, når du tygger, taler og synker.

Hvis belastningen derimod er skæv, kan det føre til:

  • Slid på tænderne
  • Irritation i kæbeleddet
  • Muskelspændinger
  • Kliklyde og nedsat bevægelighed

Derfor ser vi altid på biddet i en helhed – og ikke kun på enkelte tænder.

Vil du sikre dine tænder på lang sigt – og undgå at små problemer bliver store.

Kæbe klik – hvad betyder det, og hvornår bør du reagere?

Kæbe klik er en oplevelse, mange kender: en kliklyd eller fornemmelse fra kæben, når man åbner munden, tygger eller gaber. For nogle er det helt smertefrit, mens det for andre er ledsaget af ubehag eller spændinger.

Et kæbe klik kan være et tegn på, at kæbeleddet ikke bevæger sig helt optimalt – og i nogle tilfælde kan biddet være en medvirkende årsag.

Oplever du klik i kæben igen og igen? Book en bidfunktions konsultation, så vi kan vurdere, om dit kæbeled og bid arbejder, som de skal.

Kæbe klik når du åbner munden eller tygger

Klik i kæben kan opstå i bestemte bevægelser, fx:

  • Når du åbner munden
  • Når du tygger
  • Når du gaber

Kliklyden kan komme og gå og kan variere i styrke. Oplever du samtidig spændinger, smerter eller træthed i kæben, anbefaler vi, at du får det undersøgt.

Book en bidfunktions konsultation, hvis du vil have afklaring og en konkret plan frem for at gå og gætte.

Hvorfor opstår kæbe klik?

Kæbe klik opstår typisk, når bevægelsen i kæbeleddet ikke er helt glidende. Det kan skyldes:

  • Ubalance i kæbeleddet
  • Overbelastning af musklerne
  • Uhensigtsmæssigt bid
  • Tandpres eller tænderskæren

En grundig undersøgelse er nødvendig for at vurdere årsagen og behovet for behandling.

Kæbe klik og spændinger i kæben

Kæbe klik og spændinger hænger ofte sammen. Når kæbeleddet ikke bevæger sig frit, kan musklerne spænde op for at kompensere, hvilket kan føre til yderligere ubehag.

Ved at arbejde med bidets funktion kan man i mange tilfælde mindske både kliklyde og spændinger.

Jo tidligere du får det undersøgt, jo bedre kan vi ofte forebygge slid og overbelastning.

Hvornår bør klik i kæben undersøges?

Du bør få dit kæbe klik undersøgt, hvis:

  • Klikket er ledsaget af smerter
  • Du oplever spændinger eller hovedpine
  • Kæben føles træt eller øm
  • Klikket påvirker din hverdag
  • Du oplever, at kæben “låser” eller føles stiv

En tidlig vurdering kan ofte forhindre, at problemet udvikler sig.

Hvis du er i tvivl, er det en god idé at få det vurderet. Book en bidfunktions konsultation i dag.

Hvordan kan tandlægen hjælpe ved kæbe klik?

Hos Aarhus Tandcenter tilbyder vi en grundig vurdering af kæbeled, muskler og bid. Afhængigt af årsagen kan behandlingen bestå af information, øvelser, bideskinne eller justering af biddet.

Tandlæge Anne-Marie Bojer har særlig erfaring med bidfunktion og kæbeledsproblematikker og lægger stor vægt på grundig information og langsigtede løsninger. Hos Anne-Marie er du i kontrol, og hun tager sig god tid – også hvis du har tandlægeskræk. Hun går ikke på kompromis med behandlingen, men presser dig heller aldrig ind i en løsning, du ikke er tryg ved.

Vil du i gang med en plan, der passer til dig – og ikke en standardløsning? Book en bidfunktions konsultation hos Anne-Marie Bojer.

Hvad koster en forundersøgelse (Bidkonsultation)?

Prisen på en bidkonsultation fremgår af vores prisliste. Ved denne undersøgelse gennemgår vi hele dit tyggeapparat (tænder, kæbeled og muskler) og taler med dig om dine gener. Herefter kan vi typisk lave en råskitse til en videre plan, hvis der er behov for det.

Book en bidfunktions konsultation, hvis du ønsker en konkret vurdering af, hvad der ligger bag dine symptomer – og hvad der kan gøres ved dem.

Hvad koster en bidbehandling?

Det er helt naturligt at spørge til prisen på selve bidbehandlingen på forhånd – men her er det vigtigt at sige det, som det er: vi kan sjældent give en retvisende pris, før vi har set din konkrete situation. Alle mennesker er forskellige, og bidproblemer kan have mange årsager og mange grader.

Nogle gange er løsningen enkel og består primært af:

  • Information, vejledning og øvelser
  • En bideskinne
  • En mindre justering af enkelte kontaktpunkter på tænderne

Andre gange kræver det en mere omfattende plan, fx:

  • Genopbygning af slidte tænder (plast eller porcelæn)
  • En kombination af flere tiltag over tid

Derfor udarbejder vi altid et individuelt prisoverslag og gennemgår det grundigt med dig, før vi går i gang. Hos os starter vi aldrig en behandling, uden at du:

  • Ved, hvad der skal ske
  • Kender dine muligheder
  • Og er tryg ved økonomien

Anne-Marie Bojer lægger stor vægt på langsigtet planlægning, så den løsning du får nu, passer til dine tænder og ønsker på længere sigt. Ofte kan en tidlig indsats faktisk spare dig for større behandlinger senere – både i tid, tænder og økonomi.

Vil du have et realistisk overblik over pris og muligheder i netop din situation? Så er første skridt en bidfunktions konsultation.

Læs her om Benny som endelig kan tygge igen uden at knække sine tænder

Jeg havde allerede mistet 2 tænder, fordi jeg tyggede ”skævt”, og da jeg blev ved med at knække flere tænder, foreslog tandlæge Anne-Marie Bojer, at jeg med fordel kunne få foretaget en bidbehandling hos hende i Aarhus Tandcenter. Efter vi startede på behandlingen, fandt vi ud af, at i stedet for at bide ”normalt” ovenpå hinanden, så gled mine tænder på hinanden, når jeg tyggede og bed sammen. Da jeg har et ret kraftigt bid med kraftige kæber, førte dette til at mine tænder knækkede. Anne-Marie fik justeret mit bid, så jeg i dag har fornemmelsen af at bide ”normalt” sammen. Det utrolige er, at det først er nu, bagefter behandlingen, at jeg er blevet opmærksom på, hvor skævt jeg tyggede før, og hvor meget tænderne gled imod hinanden. Jeg skulle i starten lige vænne mig til det nye bid, men alt i alt er jeg super tilfreds, nyder det og føler, at jeg gennem behandlingen har fået mere livskvalitet end tidligere!

Jeg er derfor glad for, at jeg gik i gang med behandlingen og har fra start følt mig i gode hænder hos tandlæge Anne-Marie Bojer. Da jeg har været patient i Aarhus Tandcenter i flere år, kendte jeg hende jo godt. Jeg er generelt glad for at komme på klinikken, selvom jeg ikke synes at tandlægebesøg er det mest spændende i verden, så jeg havde tiltro til, at hun nok skulle løse opgaven. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente, men følte virkeligt hos hende at jeg kunne læne mig tilbage, og så ville jeg få det bedste, jeg kunne få. Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at det var det rigtige, hun gjorde og følte mig i gode hænder igennem hele behandlingen.

Hun er rigtig god til at oplyse i processen, hvad hun foretager sig og hvorfor. I klinikken anvender de det nyeste udstyr, så jeg kunne følge med i udviklingen ved hjælp af de afstøbninger, billeder og 3D visualiseringer, som hun viste og forklarede mig i forløbet. Samtidig er jeg positiv overrasket over, hvor omfattende hendes arbejde ”bagved” behandlingen er. Det gælder både forberedelsen og det sideløbende arbejde. Jeg troede oprindeligt, at behandlingen måtte være ret ligetil, men jeg kunne se ud fra de ting, jeg fik vist i forløbet, at der ligger en masse arbejde bag at få rettet sit bid.

Hendes konstante oplysning om hvad hun foretager sig, har været væsentlig for min oplevelse af behandlingen. Hun er god til at forklare tingene og det føles rart, at hun giver sig god tid til det. Hun er generelt meget serviceminded og åben som person, og det har jo også en afsmittende effekt på mig som patient, når jeg sidder til behandlingen hos hende. Hun presser aldrig på og er opmærksom på, at jeg har det ok i løbet af behandlingen. Det er også væsentlig for mig som patient, da jeg som tidligere nævnt ikke er så glad for at gå til tandlæge.

Jeg har generelt altid været tilfreds og glad ved at komme i Aarhus Tandcenter. Her har jeg intet at udsætte og kun haft positive oplevelser. Du får altid en god behandling og her bliver tingene gjort, og det gælder hele vejen rundt. Der er flere i min familie, som også er patient i Aarhus Tandcenter igennem flere år. Jeg kan derfor varmt anbefale både tandlæge Anne-Marie Bojer, hendes bidbehandling samt Aarhus Tandcenter generelt.

Benny Frank Sørensen

Book din tid hos os allerede i dag

BOOK en TID
ELLER RING: +45 86 19 17 11
No items found.