En rodbehandling er en rensning, desinfektion og aflukning af tanden og dens rodkanaler.

En rodbehandling kan have 2 årsager:

• Der er betændelse i tandnerven. Dette skyldes bakterier, der kommer ind til tandnerven
• Tandnerven er død og efterlader et hulrum i tandens rødder, hvor bakterier kan trives og begynde at vandre ud gennem rodspidsen og invadere knoglen omkring tandrødderne, hvorved der kommer betændelse. Betændelse omkring rodspidsen er altid forudgået af en død tandnerve, og kan også ses ved tænder, der allerede er rodbehandlede

Årsagen til at der kommer bakterier ind i tanden kan være:

• Et ubehandlet hul (caries forårsaget af bakterier) i tanden bliver så stort, at det når ind til nerven
• En revne (infraktioner) i tanden, hvorigennem bakterier kan trænge ind til nerven
• En utæt fyldning der giver adgang for at bakterier kan etablere sig og komme ind til nerven
• En tand flækker, og nerven blottes

‍

Når først bakterierne er inde i tandnerven, der består af nervevæv og blodkar, vil den dø. Dette kan ske med eller uden oplevelse af smerter. Herved efterlades et hulrum i tanden, hvor nerver og kar tidligere havde hjemme. Da der nu ikke kommer blod, og dermed immunceller, til hulrummet inden i tanden, kan immunforsvaret ikke nå bakterierne og dræbe dem. Bakterierne får derfor frit spil til at formere sig og kolonisere tandens indre. Når der med bor åbnes til en tand med bakterier, vil det nogle gange lugte fra tandens indre. Årsagen til dette er bakteriernes affaldsprodukter.

På et tidspunkt bliver bakterierne mange nok til at kunne komme ud af tanden og invadere kæbeknoglen. Dette vil resultere i en betændelsesproces under tandens rødder, da immunforsvaret omkring tanden har mulighed for at reagere. Hvis bakterierne bliver ved med at komme ud gennem tanden, vil der, omkring tandspidsen, dannes et betændelsesvæv, der er blødt og fyldt med blodkar. Det bløde væv kan gøre, at tanden bliver løs, og der kan komme smerte fra bakteriernes påvirkning.

Succesraten for en rodbehandling er god, når behandlingen udføres efter internationale standarder. Der er i mange undersøgelser vist følgende:

• En succesrate på ca. 90-95% for tænder uden betændelse omkring spidsen
• For tænder, hvor bakterierne er kommet ud igennem tanden og dermed er vanskeligere at behandle, er succesraten stadig høj, men lidt lavere på ca. 80-85%

Flere individuelle forhold påvirker chancerne for, at tanden bliver rask af rodbehandlingen. Af det vigtigste kan nævnes:

• Størrelsen på betændelsesprocessen omkring rødderne
• Tandens anatomi
• Mængden af resttand i tandkronen

I de få tilfælde hvor tanden fortsat er syg trods rodbehandling, vil der skulle laves en grundig vurdering af mulige årsager hertil. Manglende effekt af rodbehandling kan skyldes, at bakterier har etableret sig på/i rodspidsen, hvor hverken instrumenter eller de væsker, roden renses med, kan komme til. I disse situationer fjerner vi rodspidsen operativt samt betændelsen og lukker roden med en fyldning ”nede fra”. Derefter heler kæben igen i 80% af tilfældene.

En anden årsag til at en rodbehandling ikke lykkes, er at roden er revnet nede i knoglen, hvor det ikke kan ses på hverken røntgenbilleder eller med det blotte øje. Denne tilstand kan desværre ikke behandles, og tanden mistes.

En genrodbehandling af en tidligere rodbehandlet tand kan komme på tale hvis:

• Der er mistanke om, at rodkanalerne, med rodfyldninger, er blevet inficeret igen, fx hvis fyldning eller krone er tabt, og rodfyldningerne og rodkanalerne har stået blottet i mundhulen
• Den tekniske udførsel af behandlingen ikke er udført i tilstrækkelig kvalitet
• Der er tale om vanskelige anatomiske forhold, hvor det ikke er lykkedes at lave en tilstrækkelig behandling af hele rodkanalsystemet. I mange tilfælde kan der være overset en kanal
• Der er knækket et instrument i tanden, så behandlingen af den underliggende del af roden ikke kan behandles

I mange tilfælde vil en genrodbehandling kunne lykkes, da tandlæge Andreas Simonsen har en høj grad af ekspertise og erfaring og derfor ofte er i stand til at kunne løse problemerne, der er årsag til den manglende effekt af behandlingen. Med moderne udstyr som mikroskop, ultralyd og en lang række specialinstrumenter og medikamenter, kan rodbehandlingen laves på ny og tanden reddes.

Der kan også blive behov for en rodbehandling på tænder, der har været udsat for et slag, hvor nerven til tanden rives over. Desuden ses rodbetændelse på tænder, der har været udsat for mange fyldningsskift gennem årene, da nerverne ikke kan holde til gentagne eller store udboringer i tænderne. Nerven kan også gå af dage efter krone- og brobehandling, hvor undersøgelser har vist, at det er normalt, at der over en længere tidsperiode vil være ca. 10 % af disse tænder, der har behov for en rodbehandling.

En anden årsag til rodbehandling kan være resorptioner, hvor kroppens knogleceller ikke kan kende forskel på tand og knogle og begynder at spise af tandvævet. Resorptioner er en tandsygdom, der er sjælden men i vækst.

Resorptionerne kan være eksterne, interne eller eksternt cervikale, og ofte kræves der en CBCT-3D-skanning for at kunne vurdere om behandling er mulig. Hvis det er muligt at redde tanden, bruges 3D-skanningen til at planlægge behandlingen.

Behandlingen udføres meget skånsomt og smertefrit. Vi har en lang række af medikamenter og bedøvelsesteknikker, så behandlingen kan foretages uden smerter. Behandlingen stoppes ved det mindste tegn på smerte, og der fortsættes først, når der er sikkerhed for smertefrihed.

Under lokalbedøvelse bores en meget lille åbning gennem tandens tyggeflade for at få adgang og overblik over antal, og beliggenhed af, rodkanalerne i tanden. Antallet af rodkanaler varierer typisk mellem 1-4 kanaler. Anvendelsen af mikroskop gør det muligt at bevare meget mere tand end normalt, da åbningshullet kan være minimalt, og kanalernes beliggenhed kan fastslås præcist uden unødvendig tandfjernelse.

Der påsættes altid en membran omkring tanden, så der kan behandles uden risiko for inficering af behandlingsområdet. Membranen sikrer desuden, at du ikke får skyllevæsker eller små instrumenter i mund og hals.

Bindevævet i tandens indre og i rødderne renses op med små file, og der skylles med desinficerende væske. Væskerne aktiveres ved hjælp af ultralyd. Længden af rødderne bestemmes ved hjælp af et digitalt måleapparat.

Vi anvender engangsinstrumenter, så der er minimal risiko for, at de knækker i tanden og må efterlades.

Når der ikke er mere væv eller betændelse tilbage i tanden, og det i mikroskopet kan konstateres, at hele kanalsystemet er rengjort, kontrolleres rodfyldningerne, inden de sættes endelig fast. Kanalerne tørlægges, så den lim, der tætner rodfyldningerne, kan binde af. Skulle det ikke være muligt at få kanalerne tørre, ilægges et antibakterielt depot, og tanden lukkes med en midlertidig fyldning, og der findes en ny tid til endelig rodfyldning. I de fleste tilfælde kan kanalerne tørlægges og roden lukkes med rodfyldningsmateriale og cement. Som standard laves der en 3D rodfyldning, i modsætning til normale præfabrikerede rodfyldninger, for at opnå den bedste tæthed.

Rodfyldningen afsluttes altid med en røntgenkontrol. Efter ca. 1 år tages der igen et røntgenbillede for at se, om der er heling ved rødderne.

Hvorfor er det vigtigt med rodbehandling / hvad er alternativet?

Betændelse i nerven kan være meget smertefuldt og give søvnløse nætter. For at undgå dette er det derfor vigtigt at få rodbehandlet tanden. Hvis betændelsen har bredt sig til rodspidsen, har bakterier fri adgang til blodbanen og kan dermed spredes til resten af kroppen. Dette kan i yderste konsekvens have negative følger for hjerte og hjertekarsystemet. Hvis tanden ikke rodbehandles, vil tanden over tid svækkes så meget, at den mistes. Dette svækker dit tandsæt og kan føre til forskydninger af dine øvrige tænder. Samtidig vil det have en indflydelse på, hvordan du tygger, taler og smiler, hvilket igen vil have en effekt på din livskvalitet.

Det eneste alternativ til en rodbehandling er en tandudtrækning. Tanden vil efterfølgende kunne erstattes med et tandimplantat, en tandbro eller protese.

‍

‍